Det hagler ned med spørgsmål, det hele skal forklares minutiøst, og guidebogen er allerede helt slidt af de mange gange, den er blevet bladet igennem, og de mange understregninger og noter. Hvordan mon det bliver? Hvad kan man opleve? Og er det alt sammen virkelig lige så flot som på billederne? Børn vil altid have alting nøjagtigt at vide, og især med hensyn til ferien har de tit meget konkrete forestillinger, før man overhovedet har fået startet. Derfor er det så meget desto vigtigere, at disse forventninger også opfyldes, og at man ikke får sig en slem overraskelse, når man når frem til feriestedet. Det er også grunden til, at der især fokuseres på børn og familier som gæster her i SalzburgerLand, og at der især lægges vægt på, at alle kan komme til at opleve det, de forventer og ikke mindst det, de har drømt om. Dyrevennerne finder deres paradis i de zoologiske haver og vildtparkerne, på sommerkælkebanen og i tema- og forlystelsesparkerne er der masser af action, og med en runde minigolf eller bowling kan både små og store vise, hvor gode de er til at styre bolde og kugler.
SalzburgerLand for små dyrevenner
Zoo Salzburg
Det tidligere zoo-landskab på Hellbrunner Berg i byen Salzburg med den stejle klippevæg på den ene side og bakkerne, der gradvist går over i englandskabet på den anden side, er hjemsted for omkring 1.200 vilde dyr – 140 dyrearter. På dyreparkens cirka 14 hektar store areal med naturlige omgivelser lever både hjemlige og eksotiske dyrearter, fra alpestenbukken til zebramangusten. Gæsterne i den zoologiske have oplever dyrelivet i Eurasien, Sydamerika og Afrika på helt nært hold!
Vildtparkerne
Vildtparkerne i SalzburgerLand byder deres gæster velkomne med en helt speciel charme. På disse arealer har man mulighed for at iagttage de hjemlige dyrearter i deres naturlige omgivelser.
Wildpark Ferleiten – Fusch an der Glocknerstraße
På over 15 hektar finder man her over 200 dyr, der hører hjemme i Alperne. På området befinder der sig en dam med mange muligheder for at slå sig ned og holde pause. I den tilstødende forlystelsespark kan børnene boltre sig, alt det de orker.
Forlystelses- og vildtparken Untertauern
I denne 11 hektar store vildtpark kan man iagttage vildt levende dyr i indhegningerne. Forlystelsesparken støder direkte op til vildtparken. Her venter gynger, rutsjebaner, en fiskedam med vandcykler, kæledyrszoo og en badesø på små og store besøgende.
Dyrehaven Kleefeld – Strobl
Her møder man stenbukke, kronvildt og dådyr. På en guidet rundvisning kan man også kaste et blik om bag kulisserne i en dyrehave.
Dyrehaven Jufen – Maria Alm
Her kan man iagttage hjemlige dyrearter i deres naturlige omgivelser. Der er altid spændende ting at opleve, ligegyldigt hvilket tidspunkt på året man besøger dyrehaven på!
Alpedyreparken Bucheben
Hjorte, dådyr og murmeldyr i deres naturlige omgivelser. Alpedyrehaven Bucheben strækker sig over et areal på 7.000 kvadratmeter.
Action for ungerne
Sommerkælkebaner
I SalzburgerLand giver et stort antal sommerkælkebaner mulighed for sjove kælketure for hele familien. Kælkning er en skøn sports- og fritidsaktivitet, som især vil vække begejstring hos børnene! På en sommerkælkebane kan man selv bestemme hastigheden, kælken glider på stålrør og styres dermed sikkert ned ad bjerget. Man kan enten lade den køre med fuld fart eller køre langsommere og nyde den skønne udsigt – helt som man har lyst til.
Forlystelsespark og bjerge af oplevelser
Fantasiana – forlystelsesparken i Straßwalchen
I denne eventyrlige verden fuld af spændende oplevelser, action og nervepirrende spænding går de skønneste drømme i opfyldelse! Over 50 attraktioner vækker begejstring blandt alle generationer og sikrer, at ingen kommer til at kede sig. Parken har 7 temaområder: Schlosshof (slotstgården) – Pilzhausen (svampebyen) – Afrika-Orient – Märchenwald Fantasiana (eventyrskoven Fantasiana) – westernbyen “Lucky City” og et actionområde! Der er ingen grænser for, hvor meget fart man kan få på i forlystelsesparken, i hvert fald ikke i den storslåede rutsjebane “Wild Train”. Dracula-slottet er det eneste af sin slags i hele verden, og her kommer det helt sikkert til at risle jer koldt ned ad ryggen!
Bjerge af oplevelser i Salzburg
Salzburgs sommerbaner bringer store og små feriegæster op i højderne på få minutter. I Salzburgs bjerge findes der masser af aktiviteter, fritidsmuligheder og arrangementer for familier. Det brogede tilbud spænder over alt fra eventyr-vandreture over nedkørsler i rasende fart med downhill-scootere til udforskninger i sanse-oplevelsesparken.
Ligegyldigt hvad du har lyst til i ferien, hvad du gerne vil opleve med dine børn, eller hvad I gerne vil se, finder man i SalzburgerLand en enestående mængde af oplevelser, der med garanti også vil gøre din ferie til årets skønneste dage.