Men adventstiden begynder i første omgang slet ikke så stille. Højlydt klokkebimlen og kæderaslen bryder gennem mørket, og selv hos de modige begynder hjertet at banke vildere under Krampus-optogenes arkaiske opførelser. De huserer i begyndelsen af december som Skt. Nikolaus’ vilde følgesvende, drager frygtindgydende gennem SalzburgerLand og præsenterer deres gruopvækkende masker under de store Krampus-optog. For mange unge mænd er disse Krampus-optog en stor passion, og de enkelte gruppers dragter og masker plejes med stor omhu. Vidjekvisten, et bælte om maven med bjælder og klokker uden på en lang pelsfrakke eller -dragt, og naturligvis den kunstfærdigt udskårne træmaske med hornene. Disse masker er tit rigtige samlerstykker fra værkstederne hos de trækunstnere, der har specialiseret sig i at snitte Krampus-masker. På nogle julemarkeder i SalzburgerLand kan man se på, mens sådanne kunstnere snitter masker.
Duftende advent
Adventskransen pyntes traditionelt med fire stearinlys, der tændes fra et til fire af på de fire adventssøndage op til jul. Det er et fint billede på børnenes voksende forventningsglæde op til selve juleaften. Den traditionelle adventskrans bindes af grangrene og pyntes med bånd, kogler og mistelten eller skovæbler. I kransen, der dufter af harpiks og grannåle, sætter man fire tykke lys, der tændes gradvist de fire søndage inden jul. I mange byer tilbydes der workshops, hvor man kan lære at binde adventskranse i adventstiden.
Duften af røgelse og tørrede urter svæver gennem luften i de såkaldte “røgnætter”. De strækker sig over 12 dage og omfatter den 21.12. (Thomasnat), den 24.12. (Kristusnat), den 31.12. (Sylvesternat) og den 5.1. (Trekongersnat). Det er mystiske nætter, hvor der ifølge legenden foregår en “vild jagt” gennem hus og gård. Thomasdag (21. december) er den første af de fire “røgnætter”, og i mange familier i SalzburgerLand fylder man endnu i dag røgekarret med gløder fra ovnen og fordeler røgen med harpiks og urter i hele huset. Denne røgning siges at rense rummene, holde det onde ude fra hjemmet og bringe beskyttelse og velsignelse for alle beboere.
“Anklöckler” søger herberg
På torsdagene op til jul går de såkaldte “Anklöckler” fra hus til hus i nogle regioner i Salzburg. “Klöckln” er et gammelt ord for at banke på, og det er lige netop, hvad de traditionelle Anklöckler gør i disse nætter. I Pinzgau går de rundt forklædt som Josef, Maria og hyrderne. De beder om at blive lukket ind, synger om herbergssøgning og fremsiger digte. Ved at banke højlydt på døren skal de også fordrive det onde fra huset. Hvis husejerne varter godt op for Anklöcklerne eller giver dem gaver – som regel i form af et traditionelt julebrød – bringer det held og lykke i det kommende år. I dag er denne overleverede skik blot en hyggelig tradition, men i gamle dage sikrede den overlevelsen for mange karle på gårdene, for gaverne hjalp dem til at klare vinteren.
Madonna søger herberg & flotte julekrybber
En meget gammel skik er det såkaldte “Frautragen”, der kun holdes i hævd i ganske få landlige regioner i SalzburgerLand. Et billede af Gudsmoderen eller en madonnastatue begiver sig på herbergssøgning fra den første lørdag i adventstiden. For at kunne blive transporteret sikkert fra hus til hus opbevares Maria-statuen i et lille kunstfærdigt udskåret vitrineskab med skulderremme. I Zell am See-Thumersbach er der stadig fire “fruer”, der går ud for at søge herberg i adventstiden. De er blevet omhyggeligt restaureret eller helt nysnittet. Den ældste af dem er den såkaldte “Entfeldfrau”, som stammer fra 1780. Rødderne til denne skik, der er udbredt i alpeegnene, skal formentlig søges i den tidlige kristendom, og hvis man giver “fruen” herberg, bringer det ikke kun lykke for huset, men siges også at bringe frugtbarhed. Hvis man tager imod madonnastatuen i et stykke tid derhjemme i adventstiden, forpligter man sig til derefter at bære “fruen” videre til den næste husstand, der har meldt sig til som deltager i denne skik.
Det er ikke kun børn, der holder af at se på julekrybber i adventstiden. De naturtro rekonstruktioner af Kristi fødsel er lige så fascinerende for voksne. I mange familier stiller man familiens krybbe op samtidig med adventskransen, og mange byer har specielle krybbeudstillinger i tiden op til jul. Museet på Ritzen Slot i Saalfelden rummer en af de største og folkloristisk vigtigste krybbesamlinger. Krybbebyggeren Alexander “Xandi” Schläffer (1899 – 1984) fra Saalfelden var kendt for sine kunstfærdige krybber langt ud over Østrigs grænser. Krybbeudstillingen dokumenterer krybbetraditionen i regionen igennem flere århundreder i en enestående mængde og mangfoldighed.
Juleslibning
Før man i gamle dage kunne samles med familien til julefest i stuen, var der temmelig meget arbejde at klare på bondegårdene. Blandt andet sleb bonden alle knive i huset den 24. december, og dette skær skulle holde i et helt år. Dem der i dag ikke længere behersker kunsten at slibe knive, bringer sine knive til smeden. Smedjen Hüttschmiede i Leogang blev for nogle år siden reaktiveret som arbejdende museumssmedje. Hver fredag før julefesten åbner den gamle smedje sine porte for den juleslibning, der kaldes “Bachlschneid”. Alle er velkomne til at komme med deres knive og få dem slebet, mens man hygger sig med Glühwein og julekage.
