Når hele familien tager afsted på en tur op på sæteren, breder forventningsglæden sig. De små børn får glædesstrålende øjne, når de tænker på de mange dyr på sæteren. De bløde harer har sikkert allerede fået unger, og de flotte trækheste står sikkert allerede og venter uden for hytten. De store glæder sig til den gode mad, en dejlig plads i solen lige ved hytten eller bare til at komme lidt væk fra hverdagen.
På med rygsækken – eller op i den
Det første stykke op ad bjerget klarer man bekvemt med tovbanen, men så er det på med rygsækkene, og af sted til fods. Det mindste barn i familien kan bare sidde og hygge sig, for det kommer op i fars bærerygsæk. Der går ganske vist en dejlig vej op til sæteren, hvor man også kan køre med barnevogn, men mor og far vil gerne vise børnene de bedste pladser, hvor der vokser dejligt modne hindbær i skoven. Og der kommer man lettere frem med bærerygsækken.
Når børnene har fyldt maverne med søde hindbær, skovjordbær og blåbær, skynder de sig videre til sæterhytten. De er ivrige efter at erobre legepladsen med gyngerne og rutsjebanen og derefter gå på jagt efter kæledyrene. Forældrene iagttager smilende børnenes leg og slår sig ned lige i nærheden på hyttens terrasse. Allerførst trænger de til en læskende drik til at slukke tørsten. Hytteværtinden i den flotte dirndl-kjole anbefaler en forfriskende saft med sæterurter. Krydderurterne til saften har hun selv plukket på engene rundt om hytten.
Mor følger med værtinden ind i spisekammeret, hvor hun får præsenteret en hel skat af tørrede krydderurter og får anbefalet forskellige urter til små hverdagsskavanker, mens far studerer spisekortet mere indgående. En “Brettljause” med produkter fra sæteren (brød, pølse og skinke), en “Kaspressknödelsuppe”, dvs. en suppe med et stykke fladtrykket “Knödel”, en dejlig luftig “Kaiserschmarren” eller “gebackene Apfelradl”, panerede æblestykker? Det er svært at vælge, og med et stort grin bestiller han det hele, for den friske luft i bjergene vækker som bekendt appetitten, og duften fra hyttens køkken er simpelthen for fristende.
© SalzburgerLand Tourismus, Tom Son
Sultne og eventyrlystne
Da maden bliver serveret, samles hele familien igen rundt om bordet, og de fortæller alle sammen om deres oplevelser. Om de små harekillinger, der først så dagens lys for få dage siden, om hunden, der vogter hytten og glædesstrålende logrer for at hilse alle nytilkomne gæster velkommen, og om de mange spændende krydderurter, der vokser på engene… Og alle sammen kaster sig over Brettljause og alle de andre lækkerier med stor appetit. Værtinden tager sig også tid til at sætte sig hos gæsterne og snakke. Hun fortæller om de små kalve, der er blevet født heroppe på sæteren, som man måtte ud og lede efter og bære tilbage til hytten igen på skuldrene. Om snevejr midt i juli, om fantastiske solopgange, om hvordan hun laver ost og smør. Men nu må hun ind i køkkenet igen, for hun vil også bage brød til næste dag. Med et glimt i øjet inviterer hun børnene til at følge med, og de små bagere forsvinder begejstret ind i køkkenet.
Nu har mor og far tid til at læne sig mageligt tilbage, lukke øjnene og lytte til sæterens orkester: koklokkernes bimlen, biernes summen, dyrenes lavmælte mæh og muh. Her på sæteren går urene lidt langsommere, og for hvert åndedrag, man tager, indånder man mere og mere afslappet ro. Børnene vender snart glædesstrålende tilbage, for nu vil de også selv bage brød derhjemme – de har endda fået opskriften med. Mor og far griner, mens de pakker det hele sammen, for værtinden har røbet et godt sted, hvor man kan samle svampe på vej ned igen. De vil prøve at se, om de er heldige – og ellers kan de jo altid vende tilbage til sæteren igen i morgen.
