Vedholdende popularitet
Sound of Music har kunnet holde sig populær gennem flere generationer frem til i dag, og filmen vises igen og igen i hele verden. Historien om familiekoret omkring Maria og Georg von Trapp indeholder mange aspekter, der gjorde, at musicalen og senere også filmen fik langvarig virkning, og som gjorde begge dele mere og mere berømte, efterhånden som årtierne gik. Men Julie Andrews har også en del af æren. Hun var blevet verdensberømt året før i sin rolle som Marry Poppins.
Idyllen før krigen
Historien foregår i 1938, de politiske og samfundsmæssige omvæltninger, der inden længe skulle komme til at udløse anden verdenskrig, er nært forestående. Det romantiske møde mellem Maria og Georg von Trapp, den lykkelige tid i familiens skød i Trapp-villaen og glæden ved at musicere viste de idylliske sider af denne vanskelige tid. Da krigen bryder ud, og familien er nødt til at flygte fra Østrig, er det især modet og sammenholdet i Trapp-familien, der virker fascinerende. De står stedfortrædende for mange andre menneskers skæbner, mennesker der var nødt til at forlade Østrig på grund af krigen.
Musikkens styrke
I The Sound of Music er musikken det allestedsnærværende element, der giver styrke og kraft, næsten en magisk forbindelse, der ikke kun knytter Trapp-familien sammen. Det handler også om at bevare denne styrke, budskabet om livsglæde, fællesskab og kærlighed på trods af krigens grusomheder. Med sin livlige og kvikke facon lykkes det endda for Maria at få den strenge baron til at vise mere bløde sider, og de hjælper endda til slut familien med at flygte til Amerika.
Sammen mod resten af verden
Familiens sammenhold og baron von Trapps afvisning af at yde støtte til nazisterne og at melde sig ind i værnemagten, er nok de stærkeste elementer i Sound of Music. I filmen optræder familien Trapp endda i teateret Felsenreitschule i Salzburg, før de flygter. Adolf Hitler sidder allerede blandt publikum.
Salzburg – de skønneste kulisser
Men The Sound of Music ville sandsynligvis ikke være blevet lige så berømt, hvis filmen ikke foregik i det storslåede landskab i Salzburg. Det er ikke kun selve byen, der danner en pragtfuld baggrund til Trapp-familiens oplevelser. Hele regionen Salzburger Land yder et enormt bidrag: borgen Hohenwerfen og den berømte eng på Gschwandtanger, basilikaen i Mondsee, hvor brylluppet finder sted, eller Untersberg – en tur rund til de steder, hvor filmen blev optaget, kan nærmest også betale sig bare på grund af de fantastiske omgivelser.