Korrekt adfærd og sikkerhed i bjergene

Hotelværterne og hytteværterne har godt kendskab til lokalområdet og hjælper gerne med gode råd. De ved også bedst besked med hensyn til det lokale vejr og kan advare om tordenvejr eller pludselige vejrskift. I tilfælde af, at man ikke vender tilbage fra sin vandretur på det aftalte tidspunkt, er de informeret om ruten og kan om nødvendigt slå alarm. Det fremragende kortmateriale med forslag til ture i alle sværhedsgrader er en yderligere hjælp til at vælge den rigtige tur til ens egen kondition.

Når det lyner og tordner

Når man går på vandretur om sommeren, er det bedst at stå tidligt op. For det første kan man dermed undgå den stærkeste varme ved middagstid, for det andet er der om eftermiddagen tit risiko for varmetordenvejr, der kan være meget farlige, når man er oppe i bjergene. Hvis man bliver overrasket af et tordenvejr i bjergene og ikke længere kan søge tilflugt i en hytte, skal man huske på følgende: Forlad udsatte steder (bjergtoppe, bjergrygge, udsatte arealer), render med vandløb og steder, der er sikret med stålwirer. Undgå træer, der står isoleret, og sæt dig på hug med samlede ben.

De 10 vigtigste reger for rigtig adfærd og sikkerhed i bjergene:

1. Kondition
   

   Enhver bjergtur skal passe til ens personlige kondition. Hvis børn skal med på turen, skal den passe til børnenes kondition.

2. Planlægning

   Hver enkelt tur bør planlægges omhyggeligt på forhånd, og den bør passe til dagens længde på den pågældende årstid. Informationer fra udlejere og hytteværter kan være en god hjælp til planlægningen. Vær opmærksom på vejrudsigten og start tidligt på ture op i bjergene, hvis der er risiko for varmetordenvejr.

3. Udrustning
   

   Kraftigt fodtøj med skridsikre såler, rygsæk med førstehjælpspakke, solbeskyttelse, varmt og vindtæt skiftetøj, tilstrækkeligt med drikkevarer og proviant og en opladet mobiltelefon.

4. Sig besked
   

   Før man tager afsted, skal man sige til hytte- eller hotelværten, hvilken vej man har planer om at gå, hvilket mål man har, og hvornår man regner med at vende tilbage.

5. Tempo
   

   Tempoet bør tilpasses til den svageste person i gruppen, og der skal planlægges tilstrækkelig mange pauser under turen. Når trætheden melder sig, aftager koncentrationsevnen, og det kræver stor opmærksomhed selv at vandre i let terræn.

6. Forlad ikke de markerede stier
   

   Rødhvide markeringer i jordhøjde og gule skilte viser vej i SalzburgerLand. Vær yderst forsigtig, når du går på stejle, våde græsbevoksede bjergsider, og når du krydser stejle snefelter.

7. Stenslag
   

   Pas på ikke at træde sten løs, som kan være til fare for andre vandrere. Steder, hvor der er fare for stenslag, skal passeres enkeltvist og uden at stoppe op.

8. Vejret
   

   Under en vandretur bør man altid holde øje med vejret, så man kan vende om i tide eller søge i ly, hvis der er risiko for tordenvejr.

9. Træf beslutninger
   

   Hvis vejret slår om, der opstår tåge, hvis vejen bliver for vanskelig eller er i en dårlig tilstand, skal man vende om!

10. I nødstilfælde

    Bevar roen og tilkald hjælp med telefonen eller ved at råbe eller vinke. Bjergredningens nødkaldsnummer er 140, det europæiske nødkaldsnummer er 112 (kan også ringes op med en GSM-mobiltelefon uden SIM-kort). Det alpine nødsignal kan afgives optisk (med en lampe) eller akustisk (signal 6 x pr. minut, så 1 minut pause). Lad ikke tilskadekomne personer være alene!

Korrekt adfærd over for dyrene i bjergene:

Alle steder, hvor forskellige livsformer overlapper hinanden, kan der opstå interessekonflikter. Men hvis man vandrer eller cykler gennem bjergene med åbne øjne, viser hensyn og forholder sig fair og er villig til at gå på kompromis, kan dyr og mennesker leve fredeligt side om side. Man må ikke irritere køer, kalve, får, heste, men skal blot forholde sig “helt normalt” og ikke vise angst. Forlad ikke veje, der går over sætergræsgange, og gå uden om dyr i en stor bue. Hunde skal holdes i snor i bjergene og i skoven! Især køer, der har kalve, er ængstelige for deres unger. Hvis et dyr skulle gå til angreb på hunden, skal man dog lade den løbe for at kunne beskytte sig.

Respekt for dyrene i skov og på eng!

Bliv på vejene: Rådyr og hjorte har vænnet sig til de eksisterende vandreveje og bliver ikke længere forstyrret af de cyklister og vandrere, der færdes her. Hvis man uventet trænger ind i deres territorium, fordi man vil skyde genvej, medfører det en flugt, der kræver masser af energi. Hunde er en særlig fare for unge dyr eller rugende fugle og bør derfor altid holdes i snor. Hundes efterladenskaber – og ens eget affald – skal man tage med sig væk fra sæterne, de fyldte hundeposer må man dog ikke smide fra sig i skoven.

De elektriske piske og dyreporte afgrænser de enkelte græsningsområder fra hinanden – men kun når de lukkes igen, efter at man er kørt igennem dem. Hyrden synes ikke det er særlig sjovt at skulle drive sin flok sammen igen, hvis den løber væk. Forståelse skaber hensyn, derfor er det meget lettere at holde sig til bestemte regler og påbudsskilte, når man ved, hvorfor de findes. Hytteværterne, hotel- og restaurantværterne og jægerne fortæller gerne om køerne og vildtets levevis til alle, der er interesseret i det!