(c) SalzburgerLand Tourismus, Achim Meurer, Kuh mit Glocke

Pas på kvæget

Den rette omgang med køer og heste på alpesæteren

Salzburgs sæter-sommer er den bedste tid på bjerget og på året - ikke kun for vandrende, naturliebhavere og mountainbikere. Også køer, heste og får nyder tiden om sommeren på de grønne græsgange i SalzburgerLand. Det er med andre ord et fællesområde for mennesker og dyr, der oplever områderne på hver deres (leve)vis. De tobenede vil gerne til tops - og de firbenede vil bare græsse i fred. Men hvordan bør man egentlig forholde sig, når man møder græssende kvæg i Salzburgs bjergegne?

En smuk dag. Grøntmættede enge, dybblå himmel, biernes lette summen og koklokkernes monotone bimlen; alt dette er en del af den idylliske ferie på en Alm, alpesæter. Direkte ved siden af vandrevejen har en flok køer slået sig ned for at holde en langvarig siesta i sommervarmen. Hvordan er det nu, man bør omgås de firbenede mælkeleverandører? „Omgå“ er stikordet – det er nemlig klogest at hold god afstand og gå udenom flokken i en bue. Ganske rolig, uden at udvise nervøsitet. Lad være med at irritere dyrene, lad være med at vise frygt – det smarteste er, at udvise en ganske „normal“ adfærd, for på den måde forbliver også køer og heste rolige – og omgængelige!

Sikker færdsel på alpesæteren

Turistministeriet har sammen med landbrugskammeret, handelskammeret og alpeforeningen udgivet aktionsplanen „Sikker samfærdsel på Østrigs alpesætere“ med ti forholdsregler til den rette omgang med græssende kvæg. På den nye hjemmeside med emnet „Sichere Almen“ (sikkerhed på sæteren) finder du en oplysnings-video og kodeks for korrekt adfærd på enge og græsgange. Overhold disse ti regler, og du kan være sikker på, at du udviser korrekt adfærd på græsgangene.

© SalzburgerLand Tourismus, Tom Son

Respektér grænserne

„Achtung Weidevieh!“ (pas på kvæget), denne advarsel ses ofte på skiltene langs græsgangene. Meningen med skiltet er selvfølgelig ikke at fremkalde frygt; det er bare en påmindelse om, at du bør udvise grundlæggende respekt for kvæget, der som regel ganske fredeligt tygger drøv, når du færdes på deres marker. Her træder mennesker så at sige ind på de fritlevende husdyrs dagligstue – og så hjælper det at udvise forståelse og respekt.

Vandre med hunden

Hvis du tager hunden med på vandring, bør du fremadrettet holde øje med køer og heste. Generelt bør en hund holdes i snor også under vandring – og især ved færdsel hen over et græsningsareal. På den måde undgår du at hunden jagter eller provokerer køerne. Moderdyr med kalve vil i givet fald forsvare deres afkom og endda går til angreb. I tilfælde af at en ko udviser aggressiv adfærd, slipper du hunden fri, sender den væk fra farezonen og bevæger dig afmålt hen til næste hegn.

Tips og forholdsregler for omgang med fritgående kvæg:

  1. Undgå kontakt med kvæget. Fodr ikke dyrene; hold sikker afstand!
  2. Udvis rolig adfærd; forskræk ikke kvæget!
  3. Køer med kalv beskytter deres afkom. Undgå konfrontationer mellem køer og hunde!
  4. Behold altid hunden under kontrol og i kort snor. Såfremt det trækker op til angreb fra en ko: slip straks hunden løs!
  5. Hold dig til vandrevejen hen over græsmarker og enge!
  6. Gå i en stor bue udenom, hvis vejen spærres af kvæg!
  7. Hvis kvæget nærmer sig: Forbliv rolig; vend ikke ryggen til, men undvig dyrene!
  8. Forlad græsgangen omgående, såfremt kvæget begynder at udvise nervøsitet!
  9. Respektér hegnene! Benyt porten, såfremt en sådan findes; luk den efter dig og fortsæt over græsarealet uden ophold!
  10. Mød altid naturen, dyrene og de mennesker, der arbejder her med respekt!

Flere oplysninger omkring adfærd overfor dyr finder du i følgende vejvise. Din sikkerhed er vigtig for os, og vi vil gerne informere dig udførligt omkring korrekt adfærd på alpesæterens enge og græsmarker i SalzburgerLand.

(c)SalzburgerLand Tourismus, Achim Meurer

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!

Amadeus på WhatsApp

Hej, jeg er Amadeus, den kunstige intelligens i SalzburgerLand!