Salzburg og The Sound of Music

I 1965 gjorde filmen "Sound of Music" SalzburgerLand berømt fra den ene dag til den anden.

I 1964 havde filmproducenterne og instruktørerne nok ikke forestillet sig, at deres film The Sound of Music mere end 50 år senere stadig ville være berømt og populær i hele verden, og at den hvert år stadig ville trække tusindvis af besøgende til byen med de originale locations (http://www.filmtourismus.de/the-sound-of-music/): til Salzburg.

Læs mere Vis mindre

Stadig lige populær

Det er helt utroligt, i hvor høj grad en historie i så lang tid kan påvirke en by og billedet af en periode, og med hvor stor begejstring Trapp-familiens sange stadig synges. Sound of Music gjorde alpebyen Salzburg verdensberømt og gav den international opmærksomhed bare på nogle få uger. Soundtracket til Sound of Music er en fast bestanddel af den amerikanske jul – hvis man den dag i dag i USA blot nynner en lille bid af sange som “Do Re Mi”, “Edelweiß”, eller “I am 16 going on 17”, vil man på kort tid få selskab af andre, der synger med. Ethvert barn kender de takter, der i hele verden repræsenterer Trapp-familiens berørende skæbne.

Historien om familien Trapp

Der findes en lang række myter om den sande historie, realiteten og filmen stemmer ikke altid overens. Efter sin kones død får baron von Trapp en huslærerinde til de syv børn – den unge nonneaspirant Maria. Mellem hende og børnene udvikler der sig hurtigt et kærligt forhold, der er præget af fælles musikudøvelser. Den strenge baron lader sig også til sidst formilde af Maria, efter deres bryllup tjener familien deres indkomst som familiekor, men i starten af 2. verdenskrig er de nødt til at flygte fra nazisterne og forlade Østrig.

Et eventyr midt i krigen

Der var forskellige faktorer, der var hjalp med til at gøre Sound of Music til en verdensomspændende succes. Den sande historie om Trapp-familien, der danner basis for musicalen, er ikke bare en bevægende og næsten eventyrlig familiehistorie, det er også en lille, tryg verden midt i en virkelighed, hvor krigen begynder at rase. Desuden blev scenerne optaget midt i Salzburgs skønne bjergverden og direkte i Mozartbyen, hvormed Østrigs fortryllende idylliske sider kom ud i biograferne, hvor et internationalt publikum kunne opleve dem.

Originale locations i Salzburg – byen og regionen

Der er stadig adgang til næsten alle originale locations; på forskellige ture, byrundture til fods eller udflugtsruter kan man komme på sporet af Trapp-familien i Salzburg. For eksempel en spadseretur fra Mirabellgarten, gennem den gamle bydel, forbi Residenzplatz, St. Peter-kirkegården og Felsenreitschule, op til benediktinerklosteret på Nonnberg. Eller en udflugt til Hellbrunn til den berømte pavillon, til det berømte vandslot i Anif eller til Werfen og op udsigtspunktet Gschwandtanger. Eller op til det mægtige Untersberg, hvis imponerende massiv ses i filmens åbnings- og slutscene. Nogle af disse attraktioner får du adgang til med SalzburgerLand Card og det 24-timers Salzburg Card, det også indeholder.

En verdenssucces’ kulisser

Fem Oscars, ti nomineringer, sange, der går lige i hjertet, og fans i hele verden: De vidunderlige omgivelser i Salzburg og skønheden i det omkringliggende bjerglandskab har ydet deres bidrag til, at historien om familien Trapp er blevet en verdensomspændende succes. Salzburg vil også i de næste 50 år blive ved at være kendt og elsket som centrum for en af historiens mest berømte film. Sound of Music.

Ferieland Østrig giv et feedback og vind særlige ferieoplevelser!

Amadeus på WhatsApp

Hej, jeg er Amadeus, den kunstige intelligens i SalzburgerLand!