#1 Skiløb i Asitz
Med Asitzbanen går turen direkte fra Leogang op til skifornøjelsen. I Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn har du hele 270 pistekilometre at vælge imellem. På tysk kaldes dette skiområde for „Home of Lässig“, der på ”dansk” kunne oversættes til ”Home of Cool”. Og også de lokale udskænkninger – Einkehren – er netop det. Cool! For eksempel Asitzstubn hotel. Eller hendlfischerei mountain club.
#2 Smovse i hendlfischerei
Nu vi snakker om hendlfischerei… Clubben befinder sig i Asitz Bergstation og er en del af det hippe mama thresl-designhotel. Til middag serveres den populære kyllingeret „Huwis weltberühmte Grillhendl“ foruden ripperl, steckerlfisch og dertil mange lækre drikkevarer. Lige det, du trænger til efter en lang dag på ski. Og lækker at se på – det er de også.
#3 Natkælketur på Biberg
At kælke er en særdeles populær foreteelse i Saalfelden Leogang såvel om sommeren som om vinteren. Hvis du er lige så sporty og motiveret som Best Mountain Artists, tager du ikke med shuttle op til startstedet, men vandrer den hyggelige tur op til Berggasthof Biberg på gåben – det tager en lille time. Ved dette første etapemål kan du jo unde dig en bette forfriskning før du tager kælken ned ad naturbanen til dalen.
#4 Vandring op til eremitagen
Om sommeren bor den skæggede eremit Stan Vanuytrecht oppe i sit eneboer-hjem. Men om vinteren står her tomt – og du kan nyde roen og freden i 1.000 meters højde oppe over Saalfelden. Turen tager cirka 20 minutter og er en perfekt lille rejse som et hvil for sjælen eller som afslutning på en oplevelsesrig dag.
#5 Tag på skitouring
Ofte set, sjældent prøvet. Best Mountain Artists har prøvet skitouring for første gang i Saalfelden Leogang – og de var begejstret. Anstrengelsen ved at bestige bjerget ved egen kraft belønnes med en eventyrlig skinedkørsel. Hvis du ikke selv medfører udstyr, kan du leje et sådant fx hos Sport Mitterer i Leogang.
#6 Langrend på kilometerlange løjper
Verdens bedste skrå brædder behøver ikke altid at være traditionelle ski. I Saalfelden Leogang er det værd også at prøve langrendski. Thi: Du kan snildt opdage regionen og dens hvide snepragt på lange og smalle ski.
Det bedste og sjoveste af det hele var langrend-træningen hos Andrea Grossegger. Løjpenettet omkring Saalfelden Leogang er særdeles veludbygget og således er det muligt at opdage rigtig mange og forskellige steder rundt omkring i denne region. – Konstantin
#7 Vandre op til udsigtstårnet ved Ritzensee
Ikke kun fra toppen, også nede i dalen finder man en smuk udsigt ud over Saalfelden Leogang. Det eneste, der kræves, er en hyggelig ca. 40 minutters gåtur op til udsigtstårnet ved Ritzensee – startstedet er selv samme sø, Ritzensee. Om vinteren er vejen tildels dækket af sne – men der kræves kun lidt stampen gennem sneen, så klares det nemt.
#8 Opdage regionen med snesko
Sneskovandring er sejt. At skride med dette specielle fodtøj gennem naturen og nyde omgivelserne – det er essensen i at gå med snesko på fødderne. Tag på opdagelse med eller uden guide, lige hvorhen du ønsker, fx på Saalfeldens Biberg, et bjerg, der er særdeles velegnet til sneskovandring. Prøv det – det er umagen værd!
#9 Besøge Nordic Park Experience
Engang om året finder et særligt arrangement sted, der varer i to dage: Nordic Park Experience ved Ritzensee. Her kan alle afprøve sportarter som langrend, skøjtning og ishockey – det er gratis og foregår i smukke omgivelser med søen og de omkringliggende alpetoppe som kulisse. Ledsaget af chill out musik, lækkert BBQ med lokale ingredienser og masser af godt humør.